Vejledning til dronezoner

Læs mere på denne side for at få en vejledning til, hvordan du bruger vores kort over Dronezoner, og hvad de forskellige farver på kortet betyder.

Vigtig viden, inden du anvender Dronezoner

HUSK, at du altid har ansvaret for at være opdateret på reglerne for droneflyvning her på hjemmesiden og i dronebekendtgørelsen, når du flyver. Dronezoner er kun et visuelt supplement hertil.

Dronezoner.dk viser alle permanente og midlertidige geografiske dronezoner (flyvesikringskritisk, sikringskritisk eller naturbeskyttelse). Notam på kortet opdateres en gang i timen. Vær derfor opmærksom på, at du som dronepilot altid skal være orienteret om seneste NOTAM på NAVIAIR's hjemmeside.

Vær opmærksom på, at følgende typer af forhindringer og placeringer som minimum IKKE vises:

  • Omkredsning af private ejendomme:
    Fx Hegn, hæk og mur
  • Ukendte ting:
    Fx mobilkraner, nye bygninger, master, uheldssteder
  • Infrastruktur:
    Fx luftledninger
  • Faste, høje objekter:
    Fx master, skorstene, bygninger
  • Private restriktioner:
    Områder hvor lodsejer har pålagt begrænsninger for anvendelsen af pågældende areal. Fx ved forbud mod at starte/lande med droner fra/på området.

Vær opmærksom på at 3. parts data er vejledende, herunder:

  • Adresseopslag
  • Kortunderlag
  • Højdemodel

Video: Introduktion til farverne på kortet

Se videoen for at få et hurtigt overblik over, hvordan du aflæser farverne på kortet.

Sådan aflæser du farverne på kortet

Nedenfor kan du læse nærmere om, hvad de forskellige farver på kortet betyder.

De røde zoner på kortet visualiserer geografiske dronezoner, såsom:

  • offentlig godkendt/militær flyveplads
  • lægehelikopterplatform (HEMS)

 

I disse zoner er droneflyvning som udgangspunkt ikke tilladt, medmindre du har fået tilladelse fra Trafikstyrelsen gennem ansøgning. Der gælder dog nogle undtagelser for fjernpiloter med A2 kompetencecertifikat. Du kan se, hvilke betingelser, der gælder for flyvning i den specifikke zone ved at klikke på zonen.

Bemærk, betingelserne kan ændre sig afhængig af, hvor zonen er placeret geografisk, samt hvor i zonen du skal flyve.

Afstandskravene til disse områder samt reglerne for droneflyvning i disse er fastsat i § 9 og § 10 i dronebekendtgørelsen.

Bemærk nogle røde zoner på kortet er NOTAM lukkede områder, som er oprettet midlertidigt på baggrund af et andet lovgrundlag end dronebekendtgørelsen. I disse må du ikke flyve med droner, så længe zonen er aktiv. Du kan ikke søge om tilladelse til droneflyvning i disse. Årsag/tidspunkt kan læses i informationsboksen ved at klikke på zonen. Se også gule zoner nedenfor.

De blå zoner på kortet visualiserer:

  • Civillisteslotte og kulturejendomme og -slotte, haver og parker, ambassader, kolonne 3-virksomheder, politiets ejendomme, kriminalforsorgens institutioner m.m.
  • Kongeskibet Dannebrog skal anses som Kongelige ejendom, uanset om det er i havn eller til søs. Buffer på 150 m er etableret selvom dette ikke visualiseres på kortet

  • Militære områder

 

De sikringskritiske zoner er oprettet af hensyn til sikkerheden for at beskytte vigtige infrastrukturer og ejendomme mod potentielle trusler.

I disse zoner er droneflyvning som udgangspunkt ikke tilladt, medmindre du har fået tilladelse fra Trafikstyrelsen . Ved de militære sikringskritiske zoner skal du have tilladelse fra Forsvarskommandoen og ikke Trafikstyrelsen. Læs mere om ansøgning om flyvning i geografiske dronezoner.

Hvis du er i tvivl om, hvilken form for sikringskritisk zone du skal flyve i, kan du læse mere om den specifikke zone ved at klikke på den. Så kan du også se, hvorvidt der fx er tale om et militært sikringskritisk område.

Afstandskravene til disse områder samt reglerne for droneflyvning heri er fastsat i § 11-§13 i dronebekendtgørelsen.

De grønne zoner på kortet visualiserer Natura2000-områder, såsom fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, der er oplistet i bilag 2 til dronebekendtgørelsen. Bemærk, at der kan være Natura2000-områder, som er på kortet, men som endnu ikke findes i bilaget.

Disse zoner er oprettet af hensyn til beskyttelse af miljøet, herunder også dyrene i områderne.

Her er droneflyvning som udgangspunkt ikke tilladt i de perioder, hvor områderne er aktive og markerede tydeligt på kortet. Områdernes beskyttelsesperioder afgør, hvornår et område er aktivt, jf. bilag 2. Du kan søge Trafikstyrelsen om tilladelse til at flyve i et Natura2000-område. Læs mere om ansøgningsprocessen her.

Natura2000-områderne og reglerne for flyvning heri er fastsat i § 14 i dronebekendtgørelsen.

De orange zoner på kortet visualiserer mindre og/eller private flyvepladser, svæveflyvepladser, vandflyvepladser eller faldskærmsområder.

Disse områder er illustreret på Dronezone-kortet for at illustrere, at der kan være høj aktivitet af andre luftrumsbrugere.

Her er droneflyvning som udgangspunkt tilladt, men du skal udvise særlig opmærksomhed på luftrummet omkring dig under din droneflyvning.

Husk, at det altid er dig som dronepilot, som skal vige fra andre luftrumsbrugere, og du skal undgå at sætte andre i unødig fare.

Her er droneflyvning som udgangspunkt tilladt, hvis zonerne er inaktive.

De gule omrids på kortet er vist for at gøre opmærksom på, at dette område jævnligt kan være aktiveret, eller vil blive aktiveret senere på dagen, hvilket medfører at du ikke må flyve med drone i zonen. Årsag/tidspunkt kan læses i informationsboksen ved at klikke på zonen.

Ved at trykke på zonen kan du se, om et område vil blive aktivt i indeværende døgn, og hvor længe det vil være aktivt.

De brune linjer på kortet visualiserer jernbaner og bybaner.

Her er droneflyvning ikke tilladt nærmere end 15 meters horisontal afstand, medmindre du forinden har indhentet tilladelse fra den ansvarlige infrastrukturforvalter eller i særlige tilfælde Trafikstyrelsen. Bybaner i tunneller under jorden, såsom metroen, må gerne overflyves.

Reglerne for flyvning nær jernbaner og bybaner er fastsat i § 16 i dronebekendtgørelsen.

Video: Introduktion til kortets funktioner

Se videoen for at få et hurtigt overblik over, hvordan du bruger kortets funktioner

Sådan bruger du kortets funktioner

Du kan bruge kortets søgefunktion øverst i højre hjørne til at finde lokationen på kortet, hvor du planlægger at flyve. 

I denne funktion, som du finder til højre, kan du se, hvad de forskellige ikoner betyder på kortet.

 

Hvis du ikke vil have listen fremme, så kan du også klikke på ikonet eller afmærkningen på selve kortet for at få en nærmere forklaring.

Ved hjælp af tegne-funktionen til højre kan du tegne et operationsområde.

 

Denne funktion er praktisk, hvis du skal ansøge om tilladelse til flyvning i de geografiske dronezoner, hvor der er krav om illustration af operationsområdet.

Du har muligheden for at eksportere din tegning af operationsområde ved at trykke på "printer"-ikonet.

 Du kan via denne funktion tilføje og fjerne lag:

Vil du fx se, hvor i Danmark der er vindmøller, så kan du tilføje dette lag. Eller hvis du ikke vil se inaktive NOTAMS, så kan du tilføje eller fjerne disse her.

For at se:

  • Vejnavne
  • Husnummer
  • Kommunegrænse
  • Stednavne
  • Basis kort

Tryk nederst på kortet:

 

Så kommer denne boks frem øverst på kortet, hvor du kan vælge de elementer, som du ønsker at se på kortet:

Du kan via. de to knapper øverst til venstre zoome ind og ud på det ønskede område på kortet.

 

Brug kortets måleværktøj i nederste venstre hjørne til at måle længder på kortet, som fx din ønskede flyverute:

 

Brug skraldespands-funktionen til at slette det opmålte igen.

Højdemåleren:

Giver dig højde på terræn på de koordinator, hvor du har placeret det røde punkt på kortet.

 

Du kan finde din maksimale flyvehøjde i flyvesikringskritiske zoner ved at zoome ind på kortet.

Er zonen helt rød, har højden ved jorden allerede oversteget den maksimale flyvehøjde.

Relevante links

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere?

Billeder og videoer på denne side er lavet med AI. Læs mere om vores retningslinjer for billeder og videoer.

Senest opdateret 09-04-2025