Sådan bliver du oprettet som A2-prøveenhed

På denne side kan du læse mere om, hvordan du bliver en godkendt A2 prøveenhed og kan afholde A2-prøver på vegne af Trafikstyrelsen.

Grundlæggende krav

For at blive oprettet som A2-prøveenhed skal din virksomhed have et gyldigt CVR-nummer. Prøverne kan afholdes enten som fysiske prøver på dine lokaliteter eller som overvågede online prøver, der kræver en særlig godkendelse fra Trafikstyrelsen.

Bemærk, at I som anerkendt A2-prøveenhed har mulighed for at opkræve betaling for at udbyde prøven.

Hvilke forpligtelser er der som A2-prøveenhed?

Som A2-prøveenhed skal I bl.a. kunne:

  • Afholde prøver mindst én gang om måneden.
  • Sikre, at tilmelding er åben for alle, også uden krav om kursusforløb.
  • Kontrollere, at prøvedeltageren har et bestået A1/A3-certifikat og har et gyldigt A2-sagsnummer fra Trafikstyrelsen.
  • Sikre, at prøven gennemføres uden hjælpemidler.
  • Dokumentere og gemme IP-adresser for de lokationer, hvor prøverne afholdes.

Kontakt os for mere information eller for at starte ansøgningsprocessen på:

info@trafikstyrelsen.dk

Anerkendte A2-prøveafholdere

Du kan finde en oversigt over anerkendte A2-prøveafholdere her:

Liste over anerkendte A2-prøveafholdere

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere?

Senest opdateret 09-04-2025