1

Trin 1: Beskriv det operative koncept (ConOps)

Dokumentér den foreslåede operation så detaljeret som muligt for den specifikke droneoperation. Afsnittet skal blandt andet indeholde relevant teknisk og operationel information, systemoplysninger samt et eksempel på et kortudsnit eller en illustration af det område, du skal flyve i.

2

Trin 2: Bestem den indledende risiko for folk på jorden

Bestem den indledende/reelle jordrisiko ved operationen (intrinsic GRC), der relaterer sig til risikoen for at folk på jorden bliver ramt af en drone, samt hvor stor skade den forårsager, hvis den styrter i tilfælde af havari.

Ved den indledende risiko for folk på jorden, skal du enten kunne vurdere følgende:

  • Din drones maksimale dimensioner (fx vingefang for fastvingede droner eller maksimal afstand fra propeltip til propeltip på en multirotordrone).
  • Din drones maksimale hastighed.
  • Hvor mange mennesker, der befinder sig pr. kvadratkilometer i dit operationsområde
  • Bestem dit operationsområde med en bufferzone, der minimum svarer til samme længde som din flyvehøjde (1:1)

Du kan enten vurdere det kvantitativt eller kvalitativt. I Danmark kan vi pt. ikke stille data til rådighed for en kvantitativ vurdering, hvorfor vi som udgangspunkt kun kan acceptere vurderingen kvalitativt.

3

Trin 3: Bestem den endelige jordrisiko efter de afbødende foranstaltninger, du bruger

Når du har bestemt den indledende jordrisiko, skal du bestemme den endelige jordrisiko (final GRC).

Her skal du beslutte, hvor mange, og hvor omfattende afbødende foranstaltninger, du vil indføre. Du kan indføre følgende afbødende foranstaltninger:

  • M1(A) - Strategiske afbødende foranstaltninger  Beskyttet under ly (Sheltering)
  • M1(B)  Operationelle restriktioner
  • M1(C) – Taktiske mitigeringer – Observation af jorden under dronen
  • M2  Effekterne af dronens dynamik ved sammenstød.
4

Trin 4: Bestem den indledende risikoklassificering for luftrummet

Sådan opfylder du kravet i din SORA

Når du skal demonstrere, hvilken luftrumsrisikoklasse (ARC), du vil flyve i, skal du gøre 2 ting:

  1. Beskriv det luftrum, du vil flyve i. Argumenter for, hvorfor du mener, at luftrummet kan anskues for at være denne luftrumsrisikoklasse. Du skal sprogligt beskrive, hvordan du har gennemgår flow-chartet i Step #4.
  2. Illustrer gerne i flow-chartet, hvilken luftrumsrisikoklasse, du vurderer, din operation vil være i, ved tydeligt at markere operationstypen og ARC’en som vist nedenfor, og indsæt dette i din SORA

På dette trin, vender du nu blikket mod det luftrum, du skal flyve i og de øvrige brugere i luftrummet.

I SORA-terminologien inddeles luftrummet overordnet i fire forskellige risikoklasser kaldet Air Risk Class (ARC). ARC går fra ARC-a, som er et luftrum med den laveste risiko til ARC-d, der er tæt trafikeret luftrum i og omkring lufthavnsmiljøer og helikopterlandingspladser.

Du skal i dette trin vurdere luftrummet, som dermed bliver udgangspunktet for, hvordan du gør operationen mindre farlig for den øvrige luftfart. Dette skal du dog først gøre i de næste trin (Trin #5 og trin #6).

Når du skal fastlægge risikoklassen for luftrummet, skal du huske at tænke på luftrummet som en tredimensionel kasse. Dvs. du skal kigge på udstrækningen i både længde, bredde og højde.

Vær opmærksom på, hvordan du indretter dit operationsområde, da det mest restriktive område afgør din luftrumsrisikoklasse. Luftrum over byer er f.eks. i udgangspunkt i en højere luftrumsrisikoklasse (ARC-c) end luftrum udenfor bymæssig bebyggelse (ARC-b). Operationen vil dermed følge den høje risikoklasse, også selvom det meste af operationen vil foregå i den lavere risikoklasse.

Fremgangsmåde:

I tabellen herunder finder du frem til det luftrum, du vil flyve i.

Tabellen er et flow-chart, hvor du skal svare ja eller nej til, hvilken type operation, du ønsker at flyve.

Her skal du forholde dig til din flyvehøjde, om der er et lufthavnsmiljø (flyvesikringskritisk område) i dit operationsområde, om der er tale om et kontrolleret eller ukontrolleret luftrum ej, og om området er i eller udenfor bymæssig bebyggelse. Hvorvidt luftrummet er kontrolleret eller ej, kan du se på et VFR-kort. De kontrollerede luftrum er de områder, der er markeret med lyserød, hvor der står CTR D i kanten af området. På www.dronezoner.eu findes denne kortfunktion ude til højre under ’Layers’.

I takt med, at du besvarer spørgsmålene, vil du finde frem til den indledende ARC og det risikobillede, du skal tage udgangspunkt i, når du skal mitigere for luftrumsrisici i de efterfølgende trin 5 og trin 6.

Husk, at hvis dit operationsvolume (Din flyvegeografi plus contingency-område) dækker to eller flere forskellige ARC, skal du tage udgangspunkt i den mest restriktive ARC.

 

Kvalitativ vurdering af luftrummet

Strategiske og taktiske mitigeringer for flyvning i et givent ARC foretages først i trin #5 og #6, men hvis du kan argumentere for, at den ARC-klassificering, du når frem til ikke stemmer overens med din operation, kan du fremsætte forslag til, hvorfor risikoen bør vurderes at være lavere.

Vær dog opmærksom på, at du her skal give gode argumenter for, hvorfor det forholder sig sådan. Det er op til Trafikstyrelsen at godkende argumenterne.

Særlige forhold for Danmark

De geografiske dronezoner i Danmark samt måden, vi vurderer BVLOS-operationer på spiller også ind, når du skal vurdere din luftrumsrisikoklasse. BVLOS-operationer kan f.eks. kun finde sted ved residual ARC-a.

Læs mere om de særligt danske forhold her.

Hvilken luftrunsrisikoklasse har du?

Denne guide kan hjælpe dig til frem til, hvilken Arc, som du befinder dig i, ved svare Ja eller Nej på nedenstående spørgsmål om din droneoperation.

Operationer (OPS) I atypisk luftrum?

Et atypisk luftrum er f.eks. et restriktionsområde eller at flyve indenfor godkendt skygge af strukturer.

Luftrumsrisikoklasser:

ARC-a:

Et område, med så lav risiko for at møde anden lufttrafik, at risikoen i praksis kan anses for at være ikke eksisterende. Et restriktionsområde, der etableres, så fly ikke må flyve ind i området, anses for at være ARC-a. Flyvning nærmere end 30 meter af bygninger og maksimalt 15 meter over, vil også kunne anses for ARC-A, hvis der argumenteres for det.

ARC-b:

Områder med lav trafiktæthed. I Danmark vil dette typisk være ude på landet, hvis man flyver op til 120 meter, da det ikke kan forventes, at der er bemandet luftfart nede i denne højde. Risikoen er dog ikke umulig, da det står enhver luftrumsbruger frit for, hvor vedkommende vil lande og lette.

ARC-c:

Områder med middelhøj trafiktæthed. I Danmark vil sådanne områder under 120 meter typisk være i og omkring byer, der har en helikopterlandingsplads ved det lokale sygehus eller hvis der i udkanten af byen ligger en lufthavn. Desuden er luftrummet over 120 meter i og udenfor byerne i udgangspunktet at betragte som ARC-C-luftrum, da det står enhver med et flycertifikat frit for at flyve hvorhen de vil.

ARC-d:

Trafiktætheden i ARC-d er høj med mange bemandede luftfartøjer, der flyver igennem luftrummet. Samtidig kan det være svært, strategisk at gøre sig foranstaltninger, så risikoen for at ramme nogen bliver mindre. Du finder typisk er ARC-d-luftrum i lufthavnsmiljøer og nær flyvepladser med høj trafikintensitet. En flyvedag på en privat flyveplads med mange fly, der lander og letter kan være et lige så stort risikoområde, som Københavns Lufthavn. Ved flyvninger i ARC-d-luftrum, vil vi derfor typisk kræve, at der gøres sig nogle taktiske foranstaltninger såsom oprettelse af et restriktionsområde eller ved lukning af en given lufthavn.

Forklaring til Air Risk Class:

For at sætte flow-chartet ind i en anden forståelsesramme, finder du en udvidet ordforklaring af de forskellige risikoklasser. Her får du et overblik over, hvordan de relaterer sig til hinanden, og samt de forskellige risikoklasser.

I stedet for at benytte flow-chartet til at angive din ARC, kan du i stedet også benytte skemaet til at illustrere, hvordan du vurderer luftrumsrisikoklassen.

Operationsområde

 

AEC

ARC

I nærheden af en lufthavn

Små lufthavne i luftrumsklasse E, F eller G

Odense, Vamdrup, Stauning o.l.

AEC 6

ARC-c

Store lufthavne i luftrumsklasse B, C eller D

Københavns lufthavne, Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn o.l.)

AEC 1

ARC-d

Mellem 500 og 60.000 fod

(Mellem 152,4 meter og 18 km højde)

Zoner, hvor transpondere er påkrævet (Mode-S Veil eller TMZ)

Der findes endnu ikke TMZ eller Mode-S Veil i Danmark

AEC 2

ARC-d

Kontrolleret luftrum

F.eks. over København pga. CPH Lufthavn

AEC 3

ARC-d

Bymæssige områder med helikopterlandingspladser og evt. en lufthavn i nærheden

F.eks. Aalborg, Aarhus, Kolding, Sønderborg og Odense

AEC 4

ARC-c

Landlige områder

Over både mark, land og skov

AEC 5

ARC-c

Under 500 fod

(Under 152,4 meter)

Zoner, hvor transpondere er påkrævet (Mode-S Veil eller TMZ)

Der findes endnu ikke TMZ eller Mode-S Veil i Danmark

AEC 7

ARC-c

Kontrolleret luftrum

F.eks. over København pga. CPH Lufthavn

AEC 8

ARC-c

Bymæssige områder med helikopterlandingspladser og evt. en lufthavn i nærheden

F.eks. Aalborg, Aarhus, Kolding, Sønderborg og Odense

AEC 9

ARC-c

Landlige områder

Over både mark, land og skov

AEC 10

ARC-b

Over 60.000 fod

(Over 18 km)

I meget høj højde (VHL)

Kommercielle flyvemaskiner flyver mellem 30.000 og 40.000 fod oppe (Mellem 9 og 12 km).

AEC 11

ARC-b

Segregeret luftrum

Restriktionsområder, eller områder, hvor et fly aldrig vil have en chance for at kunne nærme sig

Trafikstyrelsen kan bestille en lukning af et luftrum, så ingen fly må komme ind i det luftrum.

Flyvning tættere end 30 meter af menneskeskabte forhindringer kan også anses for at være ARC-a, fordi fly ikke må komme så tæt på.

AEC 12

ARC-a

Hvad er et kontrolleret og et ukontrolleret luftrum?

Det kontrollerede luftrum styres af en flyveleder i et kontroltårn. Hvis lufttrafikken styres af en flyveleder, skal man efterkomme alle anvisninger fra flyvelederen, da vedkommende regulerer trafikken og sørger for at holde luftfartøjerne i luftrummet adskilt. I et kontrolleret luftrum skal alle instrukser fra kontroltårnet efterleves. Derved sørges der for, at trafikken holdes adskilt.

Vil man flyve med sin drone i et kontrolleret luftrum, skal man tage sig forholdsregler, der betyder, at man kan være i kontakt med kontroltårnet under hele operationen. Desuden skal man sørge for at have procedurer for, hvordan man kommunikerer med kontroltårnet og en aftale med pågældende kontroltårn (ATS) Denne aftale skal altid godkendes af Trafikstyrelsen som en del af den samlede ansøgning.

Sådan forholder det sig ikke i det ukontrollerede luftrum, hvor luftrumsbrugerne selv er ansvarlige for at holde afstand til hinanden. Droner skal være særligt opmærksomme i et ukontrolleret luftrum, da droner jf. lovgivningen skal vige for al anden lufttrafik. Det er dermed dronepilotens ansvar at styre væk fra ethvert andet luftfartøj, man skulle møde i luften.

Sådan ser du, om luftrummet er kontrolleret

Selvom du kommer til en lufthavn med et kontroltårn, er luftrummet ikke nødvendigvis kontrolleret. F.eks. er Luftrummet omkring HCAA dronetestcenteret ikke kontrolleret, på trods af, at der sidder en person i kontroltårnet og informerer om trafikken. Desuden er luftrummet over store dele af indre København faktisk også kontrolleret fra kontroltårnet i Københavns Lufthavn fra 500 fod (152 meter) og op til 1500 fod (457 meter). Ja, faktisk er det kontrolleret helt ned til jorden, men droner tillades at flyve op til 120 meter uden at behøve at have kontakt til kontroltårnet forinden.

For at gøre det lettere for de fleste dronepiloter, har vi defineret et område rundt om de fleste offentlige lufthavne i Danmark ud til 8 km for offentlige flyvepladser og militære flyvestationer. Du vil her befinde dig  i ARC-C eller ARC-D alt efter om lufthavnen befinder sig i et kontrolleret eller ukontrolleret luftrum.

For at finde ud af, om den lufthavn, du vil flyve ved, er kontrolleret eller ej, kan du benytte dig af VFR-kortlaget på dronezoner. Området vil være markeret lyserødt. I kanten vil der stå CTR.

Billede af eksempel på hvordan VFR-kortet kan se ud

Af den årsag, vil det også være en god idé at inkludere VFR-kort som en del af kortlæretræningen i din operationsmanual.

Du kan læse mere om, hvordan man læser et VFR-kort her.

Hvad betyder AEC?

AEC er en forkortelse for Airspace Encounter Category.

Termen dækker over en kvalitativ klassificering af, hvor stor sandsynligheden er for at møde et bemandet luftfartøj.

Jo højere kategorien er, des lavere er risikoen for at møde anden bemandet luftfart.

AEC er baseret på nærhed til andre luftfartøjer, luftrumsstruktur (geometri) og andre luftfartøjers hastighed. Med disse in mente kan man selv foretage en kvalitativ vurdering af luftrummet og argumentere sig frem til, hvorfor det vurderede luftrum bør anskues som en anden ARC, end den, man finder frem til ved første øjekast.

Luftrumsklasser og luftrumsrisikoklasser:

Luftrumsklasser og luftrumsrisikoklasser klassificeres begge med bogstaver. Vær derfor opmærksom på, at bogstaverne ikke er direkte overførbare.

Luftrumsklasserne inddeles mellem A, B, C, D, E, F og G.
I Danmark benyttes kun luftrumsklasserne C, D, E og G

Luftrumsrisikoklasserne inddeles mellem a, b, c og d, og bør skrives med små bogstaver samt følge efter betegnelsen ARC, så det er lettere at kende forskel. Altså: ARC-a, ARC-b, ARC-c og ARC-d.

Eksempel 1: Flyvning i Københavns lufthavn vil betyde flyvning i lufthavnens kontrolzone. Da det er en kontrolzone, som ledes fra lufthavnens kontroltårn (TMA), er luftrummet dermed klassificeret som D. ARC’en for en tæt trafikeret lufthavn i luftrumsklasse D er ARC-d. Her stemmer bogstavbetegnelserne overens.

Eksempel 2: Flyvning udenfor bymæssig bebyggelse under 120 meter i ukontrolleret område, er i luftrumsklasse G. ARC’en for et landligt område under 152,4 meter, langt fra en lufthavn og i luftrumsklasse G er ARC-b. Her er bogstavbetegnelserne forskellige.

Regn derfor ikke med, at ARC og luftrumsklasse er det samme, men foretag derimod den kvalitative vurdering af området i flow-charten ovenfor.

5

Trin 5: Bestem den endelige risiko for den øvrige lufttrafik, når du har vurderet luftrummet (valgfrit trin)

Hvis du vurderer, at den indledende luftrumsrisikoklassificering bør være lavere pga. nogle faktiske forhold af strategisk karakter, kan du vælge at argumentere for det i trin 5 og hermed finde frem til den endelige luftrumsrisikoklassificering (residual ARC). Det kan f.eks. være flyvning nær en lufthavn, der i en periode er lukket for al trafik, så man kunne argumentere for, at luftrummet var i en ARC-c eller lavere. Hvis vi accepterer argumentet for, hvorfor man kan trække risikoklassificeringen ned, vil denne risikoklassificering være den endelige luftrumsrisikoklassificering.

Trin #5 er valgfrit, da det ikke er sikkert, at man kan argumentere for en lavere luftrumsrisikoklasse. Er det tilfældet, vil den indledende luftrumsrisikoklassificering automatisk blive den endelige luftrumsrisikoklassificering.

6

Trin 6: Redegør for taktiske mitigerende præstationskrav, som sikrer, du viger for al anden lufttrafik

dette trin skal du vurdere taktiske præstationskrav ift. anden lufttrafik (TMPR). Det betyder, at hvor du i foregående afsnit skulle vurdere, hvordan du kunne mindste risikoen i selve planlægningen forud for droneflyvningen, skal du her vurdere, hvad du kan gøre, for at undgå at ramme bemandet lufttrafik, når du er i gang med at flyve.

Hvis du vil flyve med dronen indenfor synsvidde (VLOS), behøver du ikke at anvende andre taktiske mitigerende foranstaltninger, da en VLOS-flyvning er en sikkerhed i sig selvunder den forudsætning, at du viger for al anden lufttrafik. 

De taktiske mitigerende præstationskrav (TMPR) inddeles i følgende kategorier:

På nuværende tidspunkt giver Trafikstyrelsen udelukkende tilladelser til flyvning uden TMPR-krav. Dvs. at hvis du skal flyve udenfor synsvidde (BVLOS) eller over 120 meter, så kræver Trafikstyrelsen, at der enten etableres et restriktionsområde, eller at du flyver i beskyttelse af bygninger/strukturer

7

Trin 7: SAIL-bestemmelse

Sådan opfylder du kravet i din SORA

Når du skal bestemme din endelige SAIL (Specific Assurance and Integrity Level), så skal dette gøres med udgangspunkt i den endelige luftrisiko (ARC) og den endelige jordrisiko (GRC). Du finder din operations SAIL-niveau ved at benytte tabellen nedenfor.

I udarbejdelsen af trin 7 kan du med fordel indsætte tabellen med en markering af operationens SAIL-niveau.

 Tabel over Sail determination

  Residual ARC
Final GRC a b c d

≤ 2

I II IV VI
3 II II IV VI
4 III III IV VI
5 IV IV IV VI
6 V V V VI
7 VI VI VI VI
> 7 Certified Category

Sådan bestemmes SAIL-værdien

SAIL-værdien bestemmes på baggrund af den endelige risiko for mødet med bemandet luftfart (Trin 5: Residual ARC) og den endelige risiko for personskade på jorden (Trin 4: Final GRC).

SAIL fungerer som en inddeling i niveauer, der angiver, hvor omfattende efterlevelse af sikkerhedskravene i forhold til de procedurer, du har etableret, samt hvilke beviser der kræves for at dokumentere, at disse procedurer faktisk efterleves.

SAIL-niveauets betydning for sikkerhedsforanstaltninger og dokumentationskrav

En lav SAIL-værdi indikerer, at operationen har en lav risiko for både luftfart og personer på jorden, mens en høj SAIL-værdi indikerer en høj risiko.

Jo højere SAIL-værdi, desto mere gennemprøvede og veldokumenterede skal dine procedurer være. I de lavere SAIL-niveauer kan du selv underbygge procedurerne med egne erklæringer eller testresultater, mens der i de højere niveauer kræves verifikation fra en uafhængig tredjepart.

Den SAIL-værdi, du ender med, afgør, hvilket niveau af Operational Safety Risk Objectives (OSO'er) du skal opfylde i det efterfølgende trin.

Typisk SAIL-værdi for operationer i Danmark

I Danmark kategoriseres de fleste operationer, der udføres på baggrund af en godkendt SORA, som enten SAIL I eller SAIL II. Danmark har historisk set haft flest operationer inden for disse to SAIL-niveauer og har derfor begrænset erfaring med operationer på højere risikoniveauer. Af denne grund kan der forventes en lidt længere sagsbehandlingstid ved ansøgninger om operationer med et højere SAIL-niveau.

Den certificerede kategori

For at havne i den certificerede kategori kræver det typisk, at operationen indebærer flyvning over forsamlinger af mennesker, transport af personer eller transport af farligt gods, som kan udgøre en høj risiko for tredjepart i tilfælde af en ulykke. Af hensyn til den høje risiko stilles der krav om, at konstruktion, produktion og vedligeholdelse af dronen skal være certificeret.

8

Trin 8: Vurdér inddæmningskrav (containment)

Vurder det tilstødende luftrums størrelse ved at beregne, hvor stor en distance dronen kan tilbagelægge på 3 minutter ved maksimal hastighed.

  • Er distancen under 5 km, benyt 5 km
  • Er distancen mellem 5 og 35 km, brug den nøjagtige distance,
  • Er distancen over 35 km, benyt 35 km

Beregn derefter den gennemsnitlige befolkningstæthed i det tilstødende område

Du finder herefter ud af ved hjælp af skemaer, om der er et lavt, mellem eller højt robusthedskrav til mitigeringer i tilfælde af, at dronen kommer udenfor operationsområder.

Det er først i trin #9 under OSO’erne, du skal redegøre for, de mitigerende foranstaltninger for inddæmning.

9

Trin 9: Identificer og redegør for operationens safetymål (OSO)

Når du har fundet SAIL-niveauet samt den ønskelige robusthed for inddæmning, er du i stand til at identificere og redegøre for operationens safety-mål (OSO’er).

Jo højere SAIL-niveau, desto højere krav stilles der til OSO'erne. Det betyder, at jo højere SAIL-niveau, des mere udførlige skal dine procedurer og dokumentation være. I de højeste SAIL-niveauer, vil du blive krævet at få procedurer og test verificeret hos tredje part eller Trafikstyrelsen.

En OSO er opdelt i en integrity-del og en assurance-del. Integrity-delen er forbeholdt dine bemærkninger om, hvordan kravene er overholdt. Assurance-delen forbeholdes referencerne til, hvor i din operationsmanual og bilag, man kan finde procedurer og tests.

De 24 OSO'er kommer i spil i mere omfattende grad, jo højere SAIL-niveau, du vil flyve i.

10

Trin 10: Sammenfat risikovurderingen i et samlet 'safety-portfolio'

Udarbejd en safety portfolio der beskriver følgende:

  • Hvordan risikoen er reduceret for hhv. jord- og luftrumsrisikoklasse.
  • Hvordan TMPR er opfyldt.
  • Hvordan operationens sikkerheds mål er opfyldt.