På dette trin, vender du nu blikket mod det luftrum, du skal flyve i og de øvrige brugere i luftrummet.

I SORA-terminologien inddeles luftrummet overordnet i fire forskellige risikoklasser kaldet Air Risk Class (ARC). ARC går fra ARC-a, som er et luftrum med den laveste risiko til ARC-d, der er tæt trafikeret luftrum i og omkring lufthavnsmiljøer og helikopterlandingspladser.

Du skal i dette trin vurdere luftrummet, som dermed bliver udgangspunktet for, hvordan du gør operationen mindre farlig for den øvrige luftfart. Dette skal du dog først gøre i de næste trin (Trin #5 og trin #6).

Når du skal fastlægge risikoklassen for luftrummet, skal du huske at tænke på luftrummet som en tredimensionel kasse. Dvs. du skal kigge på udstrækningen i både længde, bredde og højde.

Vær opmærksom på, hvordan du indretter dit operationsområde, da det mest restriktive område afgør din luftrumsrisikoklasse. Luftrum over byer er f.eks. i udgangspunkt i en højere luftrumsrisikoklasse (ARC-c) end luftrum udenfor bymæssig bebyggelse (ARC-b). Operationen vil dermed følge den høje risikoklasse, også selvom det meste af operationen vil foregå i den lavere risikoklasse.

Fremgangsmåde:

I tabellen herunder finder du frem til det luftrum, du vil flyve i.

Tabellen er et flow-chart, hvor du skal svare ja eller nej til, hvilken type operation, du ønsker at flyve.

Her skal du forholde dig til din flyvehøjde, om der er et lufthavnsmiljø (flyvesikringskritisk område) i dit operationsområde, om der er tale om et kontrolleret eller ukontrolleret luftrum ej, og om området er i eller udenfor bymæssig bebyggelse. Hvorvidt luftrummet er kontrolleret eller ej, kan du se på et VFR-kort. De kontrollerede luftrum er de områder, der er markeret med lyserød, hvor der står CTR D i kanten af området. På www.dronezoner.eu findes denne kortfunktion ude til højre under ’Layers’.

I takt med, at du besvarer spørgsmålene, vil du finde frem til den indledende ARC og det risikobillede, du skal tage udgangspunkt i, når du skal mitigere for luftrumsrisici i de efterfølgende trin 5 og trin 6.

Husk, at hvis dit operationsvolume (Din flyvegeografi plus contingency-område) dækker to eller flere forskellige ARC, skal du tage udgangspunkt i den mest restriktive ARC.

 

Kvalitativ vurdering af luftrummet

Strategiske og taktiske mitigeringer for flyvning i et givent ARC foretages først i trin #5 og #6, men hvis du kan argumentere for, at den ARC-klassificering, du når frem til ikke stemmer overens med din operation, kan du fremsætte forslag til, hvorfor risikoen bør vurderes at være lavere.

Vær dog opmærksom på, at du her skal give gode argumenter for, hvorfor det forholder sig sådan. Det er op til Trafikstyrelsen at godkende argumenterne.

Særlige forhold for Danmark

De geografiske dronezoner i Danmark samt måden, vi vurderer BVLOS-operationer på spiller også ind, når du skal vurdere din luftrumsrisikoklasse. BVLOS-operationer kan f.eks. kun finde sted ved residual ARC-a.

Læs mere om de særligt danske forhold her.

Luftrumsrisikoklasser:

ARC-a:

Et område, med så lav risiko for at møde anden lufttrafik, at risikoen i praksis kan anses for at være ikke eksisterende. Et restriktionsområde, der etableres, så fly ikke må flyve ind i området, anses for at være ARC-a. Flyvning nærmere end 30 meter af bygninger og maksimalt 15 meter over, vil også kunne anses for ARC-A, hvis der argumenteres for det.

ARC-b:

Områder med lav trafiktæthed. I Danmark vil dette typisk være ude på landet, hvis man flyver op til 120 meter, da det ikke kan forventes, at der er bemandet luftfart nede i denne højde. Risikoen er dog ikke umulig, da det står enhver luftrumsbruger frit for, hvor vedkommende vil lande og lette.

ARC-c:

Områder med middelhøj trafiktæthed. I Danmark vil sådanne områder under 120 meter typisk være i og omkring byer, der har en helikopterlandingsplads ved det lokale sygehus eller hvis der i udkanten af byen ligger en lufthavn. Desuden er luftrummet over 120 meter i og udenfor byerne i udgangspunktet at betragte som ARC-C-luftrum, da det står enhver med et flycertifikat frit for at flyve hvorhen de vil.

ARC-d:

Trafiktætheden i ARC-d er høj med mange bemandede luftfartøjer, der flyver igennem luftrummet. Samtidig kan det være svært, strategisk at gøre sig foranstaltninger, så risikoen for at ramme nogen bliver mindre. Du finder typisk er ARC-d-luftrum i lufthavnsmiljøer og nær flyvepladser med høj trafikintensitet. En flyvedag på en privat flyveplads med mange fly, der lander og letter kan være et lige så stort risikoområde, som Københavns Lufthavn. Ved flyvninger i ARC-d-luftrum, vil vi derfor typisk kræve, at der gøres sig nogle taktiske foranstaltninger såsom oprettelse af et restriktionsområde eller ved lukning af en given lufthavn.

Forklaring til Air Risk Class:

For at sætte flow-chartet ind i en anden forståelsesramme, finder du en udvidet ordforklaring af de forskellige risikoklasser. Her får du et overblik over, hvordan de relaterer sig til hinanden, og samt de forskellige risikoklasser.

I stedet for at benytte flow-chartet til at angive din ARC, kan du i stedet også benytte skemaet til at illustrere, hvordan du vurderer luftrumsrisikoklassen.

Operationsområde			AEC	ARC
I nærheden af en lufthavn	Små lufthavne i luftrumsklasse E, F eller G	Odense, Vamdrup, Stauning o.l.	AEC 6	ARC-c
	Store lufthavne i luftrumsklasse B, C eller D	Københavns lufthavne, Billund Lufthavn, Aalborg Lufthavn o.l.)	AEC 1	ARC-d
Mellem 500 og 60.000 fod (Mellem 152,4 meter og 18 km højde)	Zoner, hvor transpondere er påkrævet (Mode-S Veil eller TMZ)	Der findes endnu ikke TMZ eller Mode-S Veil i Danmark	AEC 2	ARC-d
	Kontrolleret luftrum	F.eks. over København pga. CPH Lufthavn	AEC 3	ARC-d
	Bymæssige områder med helikopterlandingspladser og evt. en lufthavn i nærheden	F.eks. Aalborg, Aarhus, Kolding, Sønderborg og Odense	AEC 4	ARC-c
	Landlige områder	Over både mark, land og skov	AEC 5	ARC-c
Under 500 fod (Under 152,4 meter)	Zoner, hvor transpondere er påkrævet (Mode-S Veil eller TMZ)	Der findes endnu ikke TMZ eller Mode-S Veil i Danmark	AEC 7	ARC-c
	Kontrolleret luftrum	F.eks. over København pga. CPH Lufthavn	AEC 8	ARC-c
	Bymæssige områder med helikopterlandingspladser og evt. en lufthavn i nærheden	F.eks. Aalborg, Aarhus, Kolding, Sønderborg og Odense	AEC 9	ARC-c
	Landlige områder	Over både mark, land og skov	AEC 10	ARC-b
Over 60.000 fod (Over 18 km)	I meget høj højde (VHL)	Kommercielle flyvemaskiner flyver mellem 30.000 og 40.000 fod oppe (Mellem 9 og 12 km).	AEC 11	ARC-b
Segregeret luftrum	Restriktionsområder, eller områder, hvor et fly aldrig vil have en chance for at kunne nærme sig	Trafikstyrelsen kan bestille en lukning af et luftrum, så ingen fly må komme ind i det luftrum. Flyvning tættere end 30 meter af menneskeskabte forhindringer kan også anses for at være ARC-a, fordi fly ikke må komme så tæt på.	AEC 12	ARC-a

Hvad er et kontrolleret og et ukontrolleret luftrum?

Det kontrollerede luftrum styres af en flyveleder i et kontroltårn. Hvis lufttrafikken styres af en flyveleder, skal man efterkomme alle anvisninger fra flyvelederen, da vedkommende regulerer trafikken og sørger for at holde luftfartøjerne i luftrummet adskilt. I et kontrolleret luftrum skal alle instrukser fra kontroltårnet efterleves. Derved sørges der for, at trafikken holdes adskilt.

Vil man flyve med sin drone i et kontrolleret luftrum, skal man tage sig forholdsregler, der betyder, at man kan være i kontakt med kontroltårnet under hele operationen. Desuden skal man sørge for at have procedurer for, hvordan man kommunikerer med kontroltårnet og en aftale med pågældende kontroltårn (ATS) Denne aftale skal altid godkendes af Trafikstyrelsen som en del af den samlede ansøgning.

Sådan forholder det sig ikke i det ukontrollerede luftrum, hvor luftrumsbrugerne selv er ansvarlige for at holde afstand til hinanden. Droner skal være særligt opmærksomme i et ukontrolleret luftrum, da droner jf. lovgivningen skal vige for al anden lufttrafik. Det er dermed dronepilotens ansvar at styre væk fra ethvert andet luftfartøj, man skulle møde i luften.

Sådan ser du, om luftrummet er kontrolleret

Selvom du kommer til en lufthavn med et kontroltårn, er luftrummet ikke nødvendigvis kontrolleret. F.eks. er Luftrummet omkring HCAA dronetestcenteret ikke kontrolleret, på trods af, at der sidder en person i kontroltårnet og informerer om trafikken. Desuden er luftrummet over store dele af indre København faktisk også kontrolleret fra kontroltårnet i Københavns Lufthavn fra 500 fod (152 meter) og op til 1500 fod (457 meter). Ja, faktisk er det kontrolleret helt ned til jorden, men droner tillades at flyve op til 120 meter uden at behøve at have kontakt til kontroltårnet forinden.

For at gøre det lettere for de fleste dronepiloter, har vi defineret et område rundt om de fleste offentlige lufthavne i Danmark ud til 8 km for offentlige flyvepladser og militære flyvestationer. Du vil her befinde dig  i ARC-C eller ARC-D alt efter om lufthavnen befinder sig i et kontrolleret eller ukontrolleret luftrum.

For at finde ud af, om den lufthavn, du vil flyve ved, er kontrolleret eller ej, kan du benytte dig af VFR-kortlaget på dronezoner. Området vil være markeret lyserødt. I kanten vil der stå CTR.

Af den årsag, vil det også være en god idé at inkludere VFR-kort som en del af kortlæretræningen i din operationsmanual.

Du kan læse mere om, hvordan man læser et VFR-kort her.

Hvad betyder AEC?

AEC er en forkortelse for Airspace Encounter Category.

Termen dækker over en kvalitativ klassificering af, hvor stor sandsynligheden er for at møde et bemandet luftfartøj.

Jo højere kategorien er, des lavere er risikoen for at møde anden bemandet luftfart.

AEC er baseret på nærhed til andre luftfartøjer, luftrumsstruktur (geometri) og andre luftfartøjers hastighed. Med disse in mente kan man selv foretage en kvalitativ vurdering af luftrummet og argumentere sig frem til, hvorfor det vurderede luftrum bør anskues som en anden ARC, end den, man finder frem til ved første øjekast.

Luftrumsklasser og luftrumsrisikoklasser:

Luftrumsklasser og luftrumsrisikoklasser klassificeres begge med bogstaver. Vær derfor opmærksom på, at bogstaverne ikke er direkte overførbare.

Luftrumsklasserne inddeles mellem A, B, C, D, E, F og G.
I Danmark benyttes kun luftrumsklasserne C, D, E og G

Luftrumsrisikoklasserne inddeles mellem a, b, c og d, og bør skrives med små bogstaver samt følge efter betegnelsen ARC, så det er lettere at kende forskel. Altså: ARC-a, ARC-b, ARC-c og ARC-d.

Eksempel 1: Flyvning i Københavns lufthavn vil betyde flyvning i lufthavnens kontrolzone. Da det er en kontrolzone, som ledes fra lufthavnens kontroltårn (TMA), er luftrummet dermed klassificeret som D. ARC’en for en tæt trafikeret lufthavn i luftrumsklasse D er ARC-d. Her stemmer bogstavbetegnelserne overens.

Eksempel 2: Flyvning udenfor bymæssig bebyggelse under 120 meter i ukontrolleret område, er i luftrumsklasse G. ARC’en for et landligt område under 152,4 meter, langt fra en lufthavn og i luftrumsklasse G er ARC-b. Her er bogstavbetegnelserne forskellige.

Regn derfor ikke med, at ARC og luftrumsklasse er det samme, men foretag derimod den kvalitative vurdering af området i flow-charten ovenfor.

 Tabel over Sail determination

	Residual ARC
Final GRC	a	b	c	d
≤ 2	I	II	IV	VI
3	II	II	IV	VI
4	III	III	IV	VI
5	IV	IV	IV	VI
6	V	V	V	VI
7	VI	VI	VI	VI
> 7	Certified Category

Sådan bestemmes SAIL-værdien

SAIL-værdien bestemmes på baggrund af den endelige risiko for mødet med bemandet luftfart (Trin 5: Residual ARC) og den endelige risiko for personskade på jorden (Trin 4: Final GRC).

SAIL fungerer som en inddeling i niveauer, der angiver, hvor omfattende efterlevelse af sikkerhedskravene i forhold til de procedurer, du har etableret, samt hvilke beviser der kræves for at dokumentere, at disse procedurer faktisk efterleves.

SAIL-niveauets betydning for sikkerhedsforanstaltninger og dokumentationskrav

En lav SAIL-værdi indikerer, at operationen har en lav risiko for både luftfart og personer på jorden, mens en høj SAIL-værdi indikerer en høj risiko.

Jo højere SAIL-værdi, desto mere gennemprøvede og veldokumenterede skal dine procedurer være. I de lavere SAIL-niveauer kan du selv underbygge procedurerne med egne erklæringer eller testresultater, mens der i de højere niveauer kræves verifikation fra en uafhængig tredjepart.

Den SAIL-værdi, du ender med, afgør, hvilket niveau af Operational Safety Risk Objectives (OSO'er) du skal opfylde i det efterfølgende trin.

Typisk SAIL-værdi for operationer i Danmark

I Danmark kategoriseres de fleste operationer, der udføres på baggrund af en godkendt SORA, som enten SAIL I eller SAIL II. Danmark har historisk set haft flest operationer inden for disse to SAIL-niveauer og har derfor begrænset erfaring med operationer på højere risikoniveauer. Af denne grund kan der forventes en lidt længere sagsbehandlingstid ved ansøgninger om operationer med et højere SAIL-niveau.

Den certificerede kategori

For at havne i den certificerede kategori kræver det typisk, at operationen indebærer flyvning over forsamlinger af mennesker, transport af personer eller transport af farligt gods, som kan udgøre en høj risiko for tredjepart i tilfælde af en ulykke. Af hensyn til den høje risiko stilles der krav om, at konstruktion, produktion og vedligeholdelse af dronen skal være certificeret.